Kunsthal Charlottenborg
Nyhavn 2
DK 1051 København K
T. +45 3313 4022, +45 3336 9050
logo
Åbningstider:

Udvidede åbningstider:
Tir-fre: 12-20
Lør-søn: 12-17
Mandag lukket
Entré:

Voksne: 60 kr Stud./pens.40 kr
Børn/unge under 16 år: Gratis
Nyhavn 2
DK 1051 København K
T. +45 3313 4022, +45 3336 9050

Dokumenter

image  PressemeddelelseDK.pdf (0.1 MB)
image  PressreleaseUK.pdf (0.1 MB)
image  curators_note.pdf (0.04 MB)
image  PressemitteilungDE.pdf (0.12 MB)
image  ActionandRemainsDE.pdf (0.06 MB)
 
21
06
08
24
08
08

ACTION and REMAINS Al Hansen & Arthur Køpcke

image

Udstillingen belyser de to kunstnerskaber i hver sin afdeling af kunsthallen. Som fluxuskunstnere og udøvende i Danmark, har deres veje krydsedes på flere niveauer. Deres kunst hviler på et opgør med datidens borgerlige kunst og dens institutioner, og et opgør med en forståelse af kunsten, som værende skarpt adskilt i kategorier. Fælles for dem i disse bestræbelser var blandt andet deres brug af hverdagens husgeråd og affaldselementer som materiale i collager og assemblager.

Arthur Køpckes betydning som dynamisk samlingspunkt for den europæiske avantgarde i slutningen af 50'erne og starten af 60'erne fandt sit geografiske knudepunkt i Galerie Køpcke på tre forskellige adresser i København. Men hans virke foregik både i Danmark og rundt om i Europa. På samme måde har Al Hansen ført den store verden til Danmark, og herfra igen bevæget sig ud i den store verden, som den kunstnomade han var.

Begge disse fluxuskunstnere har beriget dansk kunstliv i en sådan grad, at det fortjener en udstilling, der sætter fokus på deres værker og virke, her i året hvor Køpcke ville være fyldt 80 år, og Galeri Køpcke 50 år.

For Arthur Køpckes vedkommende vil vi sætte fokus på en retrospektiv visning af værker fra hans forskellige perioder og forskellige udtryksformer: oliemaleri, assemblager, collager, skulpturer, film m.v., men især vil hans hovedværk reading/work-pieces blive belyst. For Al Hansens vedkommende vil vi sætte fokus på hans performative praksis, både i tekst, lyd og filmoptagelser. Men udstillingen vil også vise hans karakteristiske venus-collager og assemblager med hersheybar-papir, cigaretskodder, tændstikker og andet affald.

Til udstillingen produceres et katalog med tekster, der kommer godt rundt om perioden og de to kunstnere. Således skriver leder af Museet for Samtidskunst Marianne Bech en introduktion til fluxusbevægelsen, Arthur Køpckes kunst og hans Galerie Køpcke. Claus Carstensen skriver om om de kunstnere i eftertiden, der tydeligt er inspireret af Køpcke, om Køpckes arbejde med sprog og billeder og om hans overordnede sigte med kunsten. Morten Søndergaard, inspektør ved Museet for Samtidskunst, skriver om Al Hansens performative praksis, mens Simon Anderson skriver om Al Hansens liv og hans kunst. Simon Anderson er associate professor Department of Art History, Theory & Criticism, School of the Art Institute of Chicago. Maria Gadegaard og Helle Bøgelund står bag curator's notes.

Læs mere om Al Hansen her.

55 Years on the Job: Stories and Art Events for Yoko Ono Performance arrangeret af Kenn André Stilling på Café Victor i 1982. Produktion: Kenn andré Stilling og Toby Kaas. Se lidt video her