Kunsthal Charlottenborg
Kongens Nytorv 1
DK 1050 København K
T. +45 3336 9050
logo
Åbningstider:

Tirs-søn kl. 11-17
Mandag lukket
Onsdag åbent til kl. 20
Caféen er lukket
Entré:

Voksen 60 kr.
Studerende / pensionist 40 kr.
Gruppe (min 10 pers) 40 kr.
Børn under 16 år gratis
Årskort 150kr.
Onsdag: Gratis adgang efter kl. 17
Kongens Nytorv 1
DK 1050 København K
T. +45 3336 9050
 
25
05
13
11
08
13

Simon Evans & Öyvind Fahlström

image

Simon Evans & Öyvind Fahlström
First we make the rules, then we break the rules 

25.05 - 11.08, 2013
Nordfløjen 

Det er med stor glæde, at Charlottenborg præsenterer udstillingen First we make the rules, then we break the rules, med værker af Simon Evans og Öyvind Fahlström.

De to kunstnere repræsenterer to forskellige generationer og to unikke kunstneriske positioner, der på hver sin måde behandler kartografi som visuelt materiale og udforsker kortlægningen af verden.

Öyvind Fahlström (1928-1976) er lige dele pop- og konceptkunstner. Hans konceptuelle brug af information, forbundet med et popkulturelt, visuelt sprog og et globalt perspektiv, gør ham særlig relevant for en yngre generation af kunstnere. Fahlströms detaljerede tegninger, tryk og skulpturelle objekter tager formelt afsæt i tegneseriens grafiske univers. De undersøger og kortlægger de politiske situationer i hans samtid. Fahlström er om nogen en globalt orienteret kunstner, der etablerede en politisk kritik via kortlægninger, skulpturelle installationer og brætspil.

Simon Evans (1972) tager udgangspunkt i sit eget liv og det personlige perspektiv, hvorfra han skaber detaljerede collager bestående af skrevne og tegnede registreringer og fragmenter fra notesbøger. Disse fragmenter, tegninger, ord, kvitteringer, servietter og andet overskydende materiale samler Evans eksempelvis til tæt sammentapede kort, hvis overflade kan minde om voks eller hud. Evans fortæller med sine psyko-geografiske kort en række almenmenneskelige historier om det urbane liv i den vestlige verden.

Udstillingens titel First we make the rules, then we break the rules henviser til begge kunstneres arbejde med klassifikation og strukturering igennem kort og systemer, der bygges op samtidig med, at de undermineres, forandres og brydes ned.

Udstillingen er kurateret af Elodie Evers og Magdalena Holzhey, Kunsthalle Düsseldorf og ledsages af et katalog.

Tak til: Sharon Avery-Fahlström, Simon Evans & Sarah Evans og Kunsthalle Düsseldorf.

For mere information læs pressemeddelelse til højre på denne side.