image Hvem skal vinde Politikens Talentpris 2008?
image
image

Hvem skal vinde Politikens Talentpris 2008?

Det kan du være med til at bestemme. Politikens Talentpris, som er på 50.000 kroner, uddeles for første gang i år og gives til et særlig lysende talent på Forårsudstillingen.

Du kan vælge mellem ti nominerede værker udvalgt af en jury. Giv dit bud på årets mest lysende talent ved at afgive din stemme på http://ibyen.dk/fokus/talentpris/. Her kan du også læse præsentationer af kunstnerne og designerne bag værkerne.

Sidste frist for at stemme er 30. maj kl. 12. Vinderen bliver offentliggjort søndag 1. juni i Politiken.

Forårsudstillingen har indtil nu haft over 10.500 besøgende, og både presse og publikum har taget rigtig godt imod udstillingen.

Berlingske Tidende  12.04.08   

*****  5 af 6 stjerner

I digitaliseringens tidsalder

Forårsudstilling

I år har forårsudstillingen åbnet for mode, grafisk design og digital kunst og lavet en decideret lækker udstilling

Af Astrid la Cour

Politiken  13.04.08

♥♥♥♥ 4 af 6 hjerter

Forårsudstillingen 2008 viser højt niveau

Tapeter, tekstiler, teknologi og hygge. Forårsudstillingen har i designeren Karim Rashids hænder fået et fokus. Og er blevet stylet. uden at det er gået ud over niveauet.

af Torben Sangild

Børsen (resumé) 20.04.08

Anmelderne anbefaler 

Bente Scavenius anbefaler Forårsudstillingen på Charlottenborg, som hun kalder flot og forfriskende. Kuratoren Karim Rashid har stået for iscenesættelsen.

Weekendavisen 25.04.08

Kunstrevy: Kjoler, brocher og andre kunstting

Det er som bekendt nye tider på Charlottenborg. Både de fysiske rum og udstillingsprogrammet har fået en overhaling, og det gælder også den gamle institution Forårsudstillingen. Denne årligt tilbagevendende censurerede udstilling er en selvejende institution, Charlottenborg Fonden, der i princippet er uafhængig af Kunsthal Charlottenborg. Men i år er de to parter gået sammen om at forny og stramme op på Forårsudstillingen - og det har de haft stort held med.

Af Mette Sandbye

Tag chancen at møde årets kunstnere på Forårsudstillingen. Vi inviterer til en arrangement i Mezzanin, tirsdag den 20. maj og torsdag den 22. maj kl. 19:00.

Arrangementet giver publikum mulighed for at møde de deltagende kunstnere på Forårsudstillingen. Kunsthal Charlottenborgs kunstværter præsenterer udstillingen og publikum opfordres til at spørge til værkerne og sammen med kunstnerne reflektere over emner som udstillingens tema, designeren som kurator og udstillingens betydning for kunstnerne.

Den 31. maj og 1. juni kl. 16.00 er der Live Performance "Black Breath" med Nanna Lysholt-Hansen. Nanna er en af de udstillende kunstnere og hendes performance vil finde sted i udstillingen. Læs mere her.

Og til sidst, husk at vi har åbent mandag den 12. maj (2 pinsedag) 12-17.

 

 

image
© 2010 Kunsthal Charlottenborg | www.kunsthalcharlottenborg.dk