|
Værker der virker i august |
![]() | |
Så er Værker der virker på Kunsthal Charlottenborg ved at gå ind i sin sidste udstillingsmåned. Udstillingen kan frem til 30. august opleves tirsdag-søndag kl. 12-17.
Kanalrundfarten The Other Tour sejler hver dag frem til 30. august, med afgang fra Nyhavn kl. 14:45.
Som en del af udstillingen er det muligt at overnatte i kunsthallen. Billetterne til Culture Camping er udsolgt, men tjek gerne for sidste minuts afbestillinger på www.visitcopenhagen.dk.
Værker der virker er meget børnevenlig, og i løbet af august afholder vi børnevenlige torsdags-workshops. Voksne kan også være med.
De børnevenlige workshops:
TIRSDAG d. 4. august: Lær at forme en sandskulptur med Maria Torp. Fra 10-14 i gården ved Kunsthal Charlottenborg.
Torsdag d. 6. august: Træk spor med snor på Kgs. Nytorv med Karoline H. Larsen. Fra 14-16 på Kgs. Nytorv.
Torsdag d. 13. august: Kom og bix en båd med Ultra Grøn og Christian Kornum. Fra 10-22.
Torsdag d. 20. august: Kom og byg med Büro Detours. Fra middag til midnat.
Torsdag d. 27. august: Parfyme præsenterer et værk der virker. Fra 14-16.
Artist talks:
Torsdag d. 30. juli: Kvinder på Værtshus præsenterer kanalrundfarten The Other Tour, og viser derefter rundt i udstillingen. Fra kl. 14:45 - ca. 16:30.
Se mere om workshops og artist talks på vores hjemmeside under aktiviteter.
Torsdag d. 27 august vil der være afslutningsdebat omkring Værker der virker. Der vil være diskussion med fokus på installationens mulighed for at skabe levende og dynamiske steder.
Vi minder om, at Café Kunsthal Charlottenborg holder åbent tirsdag-søndag fra kl. 11-19.
Oplysninger findes på www.kunsthalcharlottenborg.dk.
