image Debat i Mezzaninen, tor 17/12 kl. 20
image
image

Hvor grøn er kunsten?

I anledning af COP15 og som en opfølgning på det massive udbud af klimarelateret kunst afholder KUNSTEN.NU en debat, der vender klimakunsten på vrangen og retter et kritisk blik på kunstens engagement og påståede klimatiske funktionalitet.

Klima‐ og energiminister, Connie Hedegaard, udtalte i oktober i forbindelse med Rethink-Contemporary Art and Climate Change:

"Kunsten kan være med til at give inspiration og maner til eftertænksomhed. jeg håber selvfølgelig, at nogen af de mange politikere, der kommer til københavn til december til klimakonferencen, vil blive inspirerede af udstillingen. Men det er også vigtigt, at borgerne får mulighed for at se klimaudfordringen i et kulturelt lys".

Det rejser dog nogle grundlæggende spørgsmål, når kunsten engagerer sig i aktuelle politiske spørgsmål:

Er kunstens forhold til naturen en selvfølge?
Kan kunsten sige noget om naturen, som naturen ikke selv kan forklare for os?
Hvilke slagsider ligger der i kunsten, når den agerer klima-kommentator?
Hvornår går klimakunsten kun sit eget og politikernes ærinde?
Hvornår spiller netop kunsten en reel rolle som alternativt rum?
Og hvordan kan kunsten - som sprog - supplere den kommunikation, som vi normalt omgives af?

Debatten vil foregå i mezzaninen på kunsthal charlottenborg den 17. dec. kl 20.00

Panelet:
Henrik Holm (museumsinspektør ved statens museum for kunst): står bag udstillingen nature strikes back sammen med Hanne Kolind Poulsen. Hans udgangspunkt er kunstens historiske rolle i forståelsen af naturen.

Torben Sangild (kunstkritiker, politiken): Har kritiseret klimakunsten for at mangle reel kvalitet i udsagnene og være præget af klichéer.

New Life Copenhagen (wooloo.org) v. Christian Skovbjerg Jensen (kurator): Det aktuelle kunstprojekt, der udfolder sig som et socialt eksperiment med klimaværtskaber, co2-venlige begravelser og udfordring af vores vilje til at tage ansvar for vores medmennesker.

Illumenarts (v. Catja Thystrup): Står bag den aktuelle udstilling glowing climate i ørestaden, hvor lyd- og lysværker installeret i landskabet giver sanselig åbninger til klimaspørgsmålene.

Frans Jacobi (billedkunstner): Forsker i aktivisme i samtidskunsten og følger de forskellige aktivistiske indslag under COP15.

KUNSTEN.NU: Matthias Hvass Borello)

Efter debatten vil baren være åben!

NB: Ændringer kan forekomme

image
© 2012 Kunsthal Charlottenborg | www.kunsthalcharlottenborg.dk