|
Jury for Forårsudstillingen 2010 og 24/7 |
![]() | |

Carl Michael von Hausswolff (f. 1956), formand for juryen.
Kunstner og kurator. Bor og arbejder i Stockholm.
Har siden slutningen af 1970'erne arbejdet som konceptuel kunstner med performance, lys- og lydinstallationer, fotografi og som komponist med brug af båndoptageren som sit primære instrument. Hausswolffs kunst kan beskrives som en undersøgelse af rum, arkitektur og territorier, ligesom han stiller spørgsmål ved de sociale konventioner for vor opfattelse af den omgivende virkelighed og fysiske verden.
Som kurator har han fra 1999 - 2008 arbejdet freelance for Färgfabriken Centre for Contemporary Art and Architecture i Stockholm, og i 2003 kuraterede han Göteborgs Biennale for Samtidkunst.
Siden 2003 har han været kurator for det igangværende lydkunstprojekt 'freq_out' som indtil nu har fundet sted i Købehavn, Oslo, Paris, Berlin, Chiang Mai og Budapest.
Læs mere på www.cmvonhausswolff.net
Cecilia Gelin (f. 1963)
Redaktør, forsker og projektleder. Bor og arbejder i Göteborg.
Gelin var direktør for Nifca, Nordisk Institut for Samtidskunst, Helsingfors fra 1996 til 2006. Nifca var et laboratorium for eksperimentelle udstillingsformer, kuratoriske praksisser, public programmes, kritisk diskurs, m.m.
Hun har været chefredaktør for det svenske kunsttidsskrift Paletten, undervist og forsket i kunsthistorie. Cecilia Gelin har stået for forarbejdet til en keramik triennale i Lidköping 2010 og er i dag katalogredaktør for Göteborgs Internationale Kunstbiennale og projektleder for det teoretiske program The Saloon.
Johan Holten (f. 1976)
Direktør på Heidelberger Kunstverein. Kunsthistoriker og kurator.
Bor og arbejder i Heidelberg.
Har kurateret mere end 40 udstillinger med internationale kunstnere som Walid Raad, Andreas Siekmann, Marcel van Eeden og Simon Starling.
Johan Holten har siden 2006 været direktør for en af Tysklands største kunstforeninger, Heidelberg Kunstverein og er formand for Association of German Art Associations.
Børre Sæthre (f. 1967)
Kunstner. Bor og arbejder i New York, Berlin og Oslo.
Hans kunst trækker på arkitektur, indretningsdesign og scenografi. Med installationer, der er både æstetisk forførende og psykologisk foruroligende, skaber han futuriske og eventyrlige scenarier. Han har for nylig udstillet på PS1 i New York, Towada Art Center i Japan og Astrup-Fearnley Museum for Moderne Kunst i Oslo.
Salla Tykkä (f. 1973)
Kunstner, arbejder med fotografi, video og film.
Bor og arbejder i Helsinki.
Temaet for hendes filmiske værker er emotionelle og psykologiske transformationer udlevet af unge kvinder. Filmene foregår i en kombination af naturlige og konstruerede omgivelser, og situationerne er tvetydige og emotionelt ladede med dygtig brug af filmiske virkemidler, som giver mindelser om Hitchcock.
Salla Tykkä er Finlands fremmeste unge kunstner indenfor film og fotografi med nylige soloudstillinger på De Appel i Amsterdam, St. Gallen i Schweiz, Portikus i Frankfurt og gruppeudstillinger på PS1 i New York og Palais de Tokyo i Paris.
Læs mere på www.sallatykka.com
Ansøgning online 14. - 21. januar 2010.
Læs mere om Forårsudstillingen 2010, og hvordan du ansøger på Charlottenborg Fondens nye website www.foraarsudstillingen.dk
Læs mere om 24/7 her.
Aktuelle udstillinger:
COLOR STATE Malene Landgreen er netop blevet præmieret med 50.000 kr. af Statens Kunstfonds billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg. I begrundelsen lyder det bl.a.: " Poul Henningsen kunne dekorere en lampeskærm, en teatermaler lave scenografi og således fortsætter Malene Landgreen med at pege på en glæde ved farve og form som kunstnerisk set har været en mangelvare i nyere tids kunst. Vi elsker store armbevægelser og sanselig udfoldelse. Vi er mennesker. dDet minder Malene Landgreens COLOR STATE os om."
NATIVE LAND Stop Eject
Se klip fra udstillingens værker på denne hjemmeside:
www.nativeland-stopeject.com
Begge udstillinger vises frem til 21. februar 2010.
Åbningstider i julen:
Tirsdag til fredag kl. 12-20
Lørdag og søndag kl. 12-17
Lukket mandage, samt 24., 25. og 31.12 2009. og 1.1. 2010
Kunsthal Charlottenborg og Charlottenborg Fonden ønsker dig glædelig jul og godt nytår med en stor tak for det gamle.
